Brandbeskyttelse er afgørende inden for jernbaneteknologi. Men generelle krav om materialer, der opfylder det højeste fareniveau i EN 45545, er ikke særlig produktive. Det begrænser materialevalget unødigt og giver måske ikke økonomisk mening. Derfor skal materialet vælges individuelt for hvert krav. Men hvilken plast egner sig til hvilke anvendelser?
I en tid med stigende mobilitet øges kravene til de materialer, der bruges til transport. Højere hastigheder, energieffektivitet, støjreduktion og frem for alt sikkerhed er blot nogle af de centrale mål for trafikteknik. Og brandbeskyttelse spiller en stor rolle.
En brand, uanset hvor den opstår, er altid et skræmmende scenarie, der hurtigt kan føre til en katastrofe. Offentlig transport som f.eks. jernbanekøretøjer tilføjer et andet kritisk aspekt: situationer som tunneler eller broovergange komplicerer den sikre evakuering af passagerer. I sådanne tilfælde skal brandspredningen inddæmmes eller forsinkes så længe som muligt, indtil passagererne kan komme sikkert ud af toget. Jo mere kritisk evakueringssituationen er, jo større krav stilles der til de anvendte materialers brandsikkerhedsegenskaber.
Dette er et centralt punkt i den europæiske brandbeskyttelsesstandard EN 45545, som i mere end et år har været den eneste juridiske ramme i Europa, der regulerer kravene til brandbeskyttelse i regnvejrskøretøjer under hensyntagen til de forskellige fareklasser (Hazard Level, HL1....HL3).

I et stadig mere konkurrencepræget miljø kræves der imidlertid ressourcebesparelse og energieffektivitet ud over sikkerhedsrelaterede aspekter. Som i alle mobilitetssektorer spiller vægten en afgørende rolle. Plast giver en enorm vægtfordel i forhold til traditionelle materialer og har i flere år spillet en stadig vigtigere rolle inden for jernbaneteknologi. Inden for statiske bærende komponenter som f.eks. udvendige paneler til offentlig transport sparer glasfiberforstærket plast med en massefylde på kun 1,85 g/cm³ omkring en tredjedel af vægten sammenlignet med aluminium på 2,7 g/cm³.
Ud over vægtfordele giver plastkomponenter også reduceret vedligeholdelse, korrosionsfrihed og lang levetid. Anvendelsesområderne er mangfoldige, og det samme er materialerne selv med deres forskellige egenskaber. Derfor kan det være svært for designere atfinde de rigtige materialer til specifikke komponenter, især på baggrund af den relativt nye og strenge europæiske brandsikkerhedsstandard. Generelle krav til de højeste risikoklasser er egentlig ikke hensigtsmæssige, da de begrænser materialevalget unødigt, ikke altid giver mening økonomisk, og yderligere materialeegenskaber kan begrænses af højere krav. Det er derfor vigtigt at overveje kravene til det respektive anvendelsesområde.
Röchling har været aktiv inden for jernbaneteknologi i årtier og tilbyder et enestående sortiment af materialer fremstillet af termoplast og glasfiberforstærkede materialer specielt til brug inden for jernbaneteknologi og er certificeret i henhold til EN 45545-2:2013. Disse materialer opfylder en række krav, herunder også for den højeste fareklasse HL 3, og er derfor velegnede til en lang række anvendelser. Ud over EN 45545-2:2013 opfylder flere materialer også normer og standarder i andre regioner i verden, såsom de amerikanske standarder for jernbanekøretøjer NFPA130 - ASTM E162 og NFPA130 - ASTM E662 eller standarderne fra Boeing - BSS 7239 og Bombardier SMP 800-C, som bruges af mange producenter af jernbanekøretøjer i USA. Det gør det muligt at bruge komponenter både i USA og i flere SEA-lande, der også anvender disse standarder.
Ud over sine alsidige materialeløsninger tilbyder Röchling en bred vifte af forarbejdningsmuligheder samt fuldt monterede, færdige komponenter. Röchling er certificeret i henhold til DIN 6701-2 klasse A1 og EN 15085-2 C14 til limning og svejsning af jernbanekøretøjer på sit anlæg i Haren.
Mere information om vores termoplast og kompositter til jernbaneteknologi.